Værdier, vision & strategi

Strategi (uddrag)

I foråret 2021 blev der udarbejdet en ny strategi for Arenaen ”Strategi 2026”

Strategisk fundament

Mission: Som en del af det lokale idræts- og kulturudbud, er Arenaens mission defineret til:

  • ”Vi er et lokalt forankret center, der skaber rammerne for et sundt liv gennem idræt, kultur og events”

Vision: Der er formuleret en fælles vision for alle områder i Arenaens drift:

  • ”Vi vil være området førende samarbejdspartner til at fremme livslangt velbefindende gennem bevægelse og oplevelser i gode og trygge rammer”

Værdier: Ud over mission og vision, har vi defineret de værdier, som vores forretning skal drives efter:

  • "Vi udvikler de faciliteter, hvor alle uanset alder, køn og mobilitet, kan skabe sammenhold, sundhed og livsglæde. Udviklingen kan ske gennem partnerskaber, hvor partnerskabet kan øge udbuddet og kvaliteten af aktivister i centret.
  • Faciliteter – vores center skal være et sted med god atmosfære, imødekommende personale og tiltalende og funktionelle lokaler.
  • Alder – vores center skal rumme alle aldersgrupper.
  • Køn – vi gør plads til alle uanset identitet, der gennem leg, idræt, bevægelse og oplevelser ønsker en sund og livgivende tilværelse.
  • Sammenhold – vi vil fremme forståelse for hinanden, og fremme integration af alle.
  • Sundhed – vi vil føre sunde politikker og øge bæredygtighed og grøn omstilling.
  • Livsglæde – vi vil skabe de rammer, der giver den enkelte mulighed for at udfolde sig.
  • Partnerskaber – vi vil skabe de bedste rammer og øge udbuddet af aktiviteter gennem partnerskaber med lokale medspillere.”

Strategiske fokusområder:

Under strategiarbejdet har Arenaen identificeret de fremtidige fokusområder, der indgår i strategien for perioden 2021 – 2026:

Fokusområder:

  • Faciliteter og partnerskaber
  • Bæredygtighed og socialt ansvar
  • Profilering og markedsføring”

Faciliteter og partnerskaber

Arenaen råder i dag over 8.000 kvm. bygninger. Der arbejdes på at udvide faciliteterne med et ny aktivitetshal / springcenter, med tilhørende udvidelse af caféområdet. Herudover er der igangsat undersøgelser for etablering af et nyt wellness center, indeholdende varme og kolde bade og forskellige saunaer og behandlingsmuligheder.

Arenaen har i dag adskillige samarbejdspartnere, hvor Morsø kommune er den største med indgåelse af samarbejdsaftaler på idrætsområdet og til skole og undervisningsformål. I strategiperioden vil der etableres samarbejde med partnere til afholdelse af events mv, idet den tidligere partner har opsagt samarbejdet.

Bæredygtighed og socialt ansvar:

Vi skal lære at tænke værdi på andre måder end tidligere – hvor ikke kun økonomisk bundlinje tæller, men også sociale og klimamæssige resultater medtages.

Arenaen har vi valgt ikke selv at stå på egne ben på miljøområdet, og har tilmeldt sig til en miljømærkeordning af idrætsanlæg med tilpassede kriterier. Ordningen med navnet ”Green Sport Facility” belønner anlæg der tænker bæredygtighed og gør en ekstra indsats for at passe på miljøet og lokalområdet.

Tidligere har Arenaen arbejdet med socialt ansvar uden dog egentligt at have defineret hvad det omfatter. Vi vil gerne fremover signalere dette arbejde tydeligere overfor både brugergrupper og ansatte i Arenaen.

Arenaen skal være et trygt sted at komme og arbejde, og skal være for alle. Diskriminering og mobning tolereres ikke, og der er ekstra opmærksomhed på mindreårige og sårbare personer, ligesom vi skal fremme integration, sammenhold og fællesskab.

Profilering og markedsføring:

Arenaen skal have en langfristet markedsføringsstrategi, hvor vores produkter og muligheder skal indtænkes. Som følge af, at Arenaen største lejer er Morsø Kommune, og at Arenaen ikke kan drives uden kommunale bidrag, skal vi være bevidst om denne rolle i lokalsamfundet.

Vi skal kommunikere med godt og relevant indhold, som underholder og informerer muligheder og aktiviteter i Arenaen, og som er med til at opbygge og styrke relationer til Arenaen.

Arenaen er medlem af Erhvervsklubben for Mors-Thy Håndbold, ligesom vi er tilmeldt branchegrupper og lignende.

Organisering

Arenaens daglige drift styres af Arenaens direktør. Der er ansat mellemledere på de væsentligste aktivitetsområder. Udover den faste stab på 8 ansatte, er der en hel del medarbejdere ansat ad hoc til de forskellige aktiviteter.

Arenaens direktør Nils Pedersen varetager den daglige ledelse af Arenaen.

Bestyrelsen for Arenaen består udover formand og næstformand af fire medlemmer. Bestyrelsen er sammensat ud fra et ønske om en bred vifte af kvalifikationer, der kan dække det ansvar bestyrelsen har overfor Arenaens forretningsmodel. Der udarbejdes en årsplan for afholdelse af møder og indhold, hvorved sikres, at alle aspekter af Arenaens forhold og drift afdækkes.

Bestyrelsen udøver den overordnede ledelse af Arenaen. Bestyrelsen består af:

  • Henrik S. Poulsen (formand)
  • Klaus Hedegaard (næstformand)
  • Mette Nielsen
  • Helle Thøgersen,
  • Per Nielsen
  • Poul Overgaard

Selskabets hovedaktionær er Dueholm Fonden, som sammen med Morsø Ungdomsgaards Fond ejer over 95 % af aktiekapitalen, resten af kapitalen er ejet af lokale virksomheder.

Sparekassen Thy Arena | Mors

H.C. Ørstedsvej 15 / Spurvevej 2
7900 Nykøbing Mors
Tlf. 9772 2656

Café, møde- og selskabslokaler
Jette
cafe@arenamors.dk
Tlf. 9272 0249

Fitness
Trine
fitness@arenamors.dk
Tlf. 9272 2020

Glemte sager
Kaj Ove
service@arenamors.dk
Tlf. 2681 4655

Vareindlevering
Morten
service@arenamors.dk
Tlf. 2162 8517

Direktør Nils Haaning Pedersen
np@arenamors.dk